Mød Joanna
Lær kunstneren bag Joannas kunst og keramik at kende. Her kan du læse om min passion, inspiration og kreative rejse. Jeg håber, min kunst kan bringe glæde og inspiration ind i din hverdag.

En ildsjæl med mange talenter
Jeg er en kreativ ildsjæl med mange jern i ilden. Udover at være keramiker, er jeg også kunstmaler, sangerinde, sangskriver og fotograf. Jeg elsker at skabe ting, der ser smukke ud eller lyder smukt, og dele dem med andre. Jeg håber, at andre kan blive glade og inspireret i hverdagen af min kunst. Jeg arbejder primært i stentøjsler, som er min foretrukne lertype.

Rejsen mod det færdige kunstværk
Det er altid spændende at færdiggøre et kunstværk. Når man brænder ler med glasur, ved man aldrig, hvordan resultatet bliver; det kan overraske meget. Jeg vil gerne opnå et resultat, der rører folk og gør dem glade og nysgerrige på værket, så synes jeg, jeg har opnået det, jeg ville. Jeg laver både brugskunst og kunstneriske figurer, og når jeg udstiller, er der altid en rød tråd og et emne, som jeg vælger med omhu.

Inspirationens kilder
Jeg finder min inspiration i havet, farver, naturmaterialer, ro, natur, organiske og bløde bevægelser, glæde, varme, kærlighed og filosofi. Disse elementer er gennemgående i mit arbejde og afspejler min passion for at skabe kunst, der taler til sjælen.